4.6. Henvisninger m.m.

Fodnoter laves med \footnote{Fodnotetekst} på det sted i teksten hvor fodnoten skal være. Behøver man at skrive at du blot skal skrive fodnoten, og så holder LaTeX styr på dem.

Hvis man har brug for at have krydshenvisninger til teksten, sætter man et mærke på det sted man har brug for at henvise til med \label{Mærkenavn}. Det kan man så henvise til med \ref{Mærkenavn}. Som udgangspunkt kommer henvisningen til at bestå af nummeret på den nærmest foregående sektioneringskommando (se afsnit Afsnit 4.3), men i forbindelse med figurer (se afsnit Afsnit 4.7), tabeller, ligninger og andre ting der har særskilte numre benyttes disse. Hvis man hellere vil have en henvisning til den side mærket er på, bruges \pageref{Mærkenavn}. Hvis man både vil have en henvisning til afsnit og sidetal, er kommandoen \vref[1] et godt bud, den kan bl.a. også finde ud af at skrive foregående/næste side i stedet for en sidetal, hvis det er relevant.

Du kan lave en litteraturliste i dit dokument med omgivelsen thebibliography, hvori \bibitem{navn} bruges til at angive hver kilde. Så kan du indsætte en reference til den pågældende kilde med \cite{navn}. Et eksempel:

\begin{thebibliography}{9}
\bibitem{tnss} Tobias Oetiker et al.: \emph{The not so short...}
\bibitem{lamport} Leslie Lamport: \emph{\LaTeX{} A Document
  Preparation System}
\end{thebibliography}
vil lave en litteraturliste med de to bøger i, og gøre det muligt at henvise til dem med henholdsvis \cite{tnss} og \cite{lamport}. Nitallet efter \begin{thebibliography} fortæller LaTeX, hvor langt det største mærke er, LaTeX tager længden af den tekst der står der og bruger den til at skabe et pænt udseende, som oftest vil man skrive enten 9 eller 99 der.

Slutbemærkning:

[1]

\vref er ikke en standardkommando i LaTeX, men stammer fra pakken varioref, som inkluderes hvis du benytter enten preambel2.tex eller preambel4.tex