4.1. Indledning om LaTeX

I (slet ikke så) gamle dage talte man om bogtrykkerkunsten og overlod fremstilling af trykt materiale til dem (bogtrykkerne) der havde forstand på det. Efter at computere er blevet udbredt forventer de fleste uden videre at kunne producere professionelt udseende tekster.

Det er ikke så naivt som det kunne lyde, men det kræver enten at man lærer en hel del om emnet, eller at man anvender et egnet værktøj. Sådanne findes der kun ét af: LaTeX.

Udover at være det bedste værktøj til produktion af professionelt udseende tekster, er LaTeX det eneste værktøj der er bare nogenlunde velegnet til produktion af tekniske tekster, det er det til gengæld også suverænt til.

Enhver tekst om LaTeX skal indeholde et afsnit om navnet, og denne er naturligvis ingen undtagelse. LaTeX er en udvidelse til TeX, og navnet er følgelig afledt deraf, de sidste tre bogstaver er i virkeligheden de tre store græske bogstaver Tau, Epsilon og Chi, og de skal derfor udtales som sådan. Derfor udtales LaTeX [latæk]. Med mindre man har mulighed for at gengive logoet præcist (se figur Figur 4-1) bør man skrive LaTeX, med et lille a og et lille e, som det er gjort her. Det siger sig selv at man har mulighed for at producere det rigtige logo når man skriver i LaTeX, det gøres med kommandoen \LaTeX (det var så din første LaTeX-kommando).

Klassiske tekstbehandlingsprogrammer er bygget op, så det du har på skærmen svarer til det du får ud på printeren. Disse programmer kaldes tit "What You See Is What You Get"-programmer (WYSIWYG). Dette kan både være en fordel, og en ulempe. Fordelen er klar, hvis man ikke er så tryg ved at bruge en computer, eller hvis det altid er meget små ting man skal have skrevet ned. Men lige så snart teksterne bliver lidt længere eller en lille smule mere avancerede, viser begrænsningerne i det koncept sig.

I modsætning hertil kunne LaTeX kaldes et "What You Need Is What You Get"-program. Det skal forstås sådan at medmindre man selv beder om det, får man noget der ser pænt ud! LaTeX kan virke skræmmende første gang man støder på det, og det kan virke omstændigt hvis det er meget en kort tekst man skal have skrevet, men hvis man blot har en standardpræambel (det vender vi tilbage til) er det kun selve teksten der skal skrives.

Er man flere, der arbejder på et dokument/rapport, sparer man tid ved at sætte sig ind i LaTeX. Her kan man nemlig dele et dokument op i lige så mange filer man vil. Det gør, at man kan skrive mange på én gang, uden at skulle tænke på om de andre gemmer oven i, og man mister sin tekst. Endvidere skal man ikke sidde og fedte med indholdsfortegnelsen, for at få den til at passe, rette alle henvisninger til sidst, lave hele litteraturlisten fra starten - og mange mange andre ting!

Der er dog en grund til ikke at lære LaTeX: Erfaringen viser at man kommer til at ærgre sig over at man ikke lærte LaTeX for længe siden, fordi det ville have sparet en for en masse arbejde gennem årene.

LaTeX har to ulemper: Den ene er at det man bliver nødt til at sætte sig ned og læse en times tid (f.eks. denne tekst) for at lære det. Den anden er at man for at se hvad man egentlig har lavet skal have et program som kan vise .dvi-filerne - sidstnævnte er mest et problem, hvis man skriver noget i LaTeX til folk der kun kan bruge Windows. Der findes dog DVI-fremvisere til Windows, efter sigende skulle Yap (Yet Another Previewer) være god. Yap er en del af MikTeX 2.x hvis hjemmeside hedder http://www.miktex.org/.

Et LaTeX-dokument skrives som en tekstfil i ens favoriteditor (hvad enten den så hedder Emacs, vi, pico eller noget helt fjerde). Det betyder at du føler dig hjemme når du skriver din tekst, og ikke hele tiden skal huske hvordan man gør dit og dat.

LaTeX-dokumentet er som sagt ren tekst. Denne kan betragtes som kildeteksten til f.eks. et program. LaTeX-dokumentet skal oversættes, før man får et resultat, det er her man bruger programmet latex (bemærk at programmet som de fleste andre Unix-programmer har et navn med rent små bogstaver – Dette er det eneste tilfælde hvor det kan tillades ikke at skrive LaTeX).

Uddata fra latex er en dvi-fil (DVI står for DeVice Independent), som man oftest vil vælge at bruge xdvi til at se. Hvis man skal se på dvi-filer, der inkluderer postscript-figurer, skal man dog være opmærksom på at det kan ske at xdvi ikke viser figurerne korrekt. I det tilfælde bør man bruge dvips til at oversætte dvi-filen til Postscript, og få vist postscript-filen med Ghostview (gv). Hvis LaTeX-dokumentet hedder fil.tex vil det for eksempel kunne gøres således:

[tyge@hven tyge]$ latex fil
...
[tyge@hven tyge]$ dvips fil -o
...
[tyge@hven tyge]$ gv fil.ps &
 

I www.linuxbog.dk/dokumentation/eksempler/latex_eks/ ligger der et lille LaTeX-dokument kaldet eks1.tex, som du passende kan prøve at hente, og udsætte for følgende:

[tyge@hven tyge]$ latex eks1.tex
...
[tyge@hven tyge]$ xdvi eks1.dvi &
 

Denne bog tager kun det mest basale med, for bare at komme igang! Ting der ikke er uddybet, kan undersøges nærmere i ''The Not So Short Introduction to LaTeX'', som kan hentes gratis på nettet.

Inden vi går i gang, har vi lige et citat fra en underviser på Aalborg Universitet:

Microsoft Word er et rigtig godt program... specielt hvis man vil have plads på sin harddisk – så kan man jo slette det!