Linux – Friheden til at programmere: Version 2.5.20050330 – 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 5. Programmørens værktøjskasse | næste |
KDevelop er et integreret udviklingsmiljø fra KDE-projektet. Det er opbygget af indstiksmoduler og har specifik håndtering af Ada, Bash, C, C++, Fortran, Haskell, Java, Objective-C, Pascal, Perl, PHP, Python, Ruby og SQL (og der kommer sikkert snart flere sprog til).
Som det ses på Figur 5-11, så kan man nemt overskue alle filer, klasser, strukturer og variable i projektet. Der er god understøttelse for at oversætte og søge fejl (ser det ud til), og revisionskontrol er direkte integreret. Det er baseret på CVS. Der er mulighed for integreret dokumentation baseret på SGML.
En ting som er et meget stort plus ved KDevelop, er at alle projektfiler er tekstbaserede, dvs. man kan se alt med en almindelig teksteditor og rette hvis man har noget specielt, der skal ind. KDevelop laver i øvrigt selv standard-oversættelsesfiler, så man kan oversætte programmerne uden for det grafiske miljø. Med andre ord så er KDevelop en naturlig overbygning på GNU-værktøjerne, uden at disse erstattes.