Linux - Friheden til at programmere i C: Programmering med GNU/Linux; Version 2.0.20041104 - 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 4. Parsning - hvordan oversættes et C program | næste |
Nu har vi haft mulighed for at se nærmere på en tag-parser og en expression parser. Hvor langt er der så til at skrive en komplet compiler? Ikke så langt. Vi får brug for en kode-generator, d.v.s. den del, som ved, hvordan maskin instruktioner for addition, subtraktion, kopiering og funktionskald etc. ser ud. Desuden vil det være klogt at lave en præprocessor, som kan håndtere #include of #define.
Når man kan skrive en expression parser som Afsnit 4.2 og -- i stil med tag-parseren Eksempel 2-24 -- kan behandle forskellige typer input efter forskellige regler, så har man teknikken til det meste af en C compiler. Kodegeneratoren hæftes på parser-delen, således at hver gang man har analyseret sig til en basis-operation (tildeling, aritmetik, funktionskald osv) så skrives de tilsvarende assembler instruktioner til outputfilen.
Preprocessor er derimod det aller første behandlings-trin i C-compileren. Alle linjer med havelåge tegn (hash character, eller nummer-tegn # ) bliver behandlet af præprocessoren. Det er #include, #define, #ifdef mv. De kaldes direktiver eller præprocessor kommandoer.
En compiler kan somme tider indgyde ærefrygt. Hvordan får man et stykke software til at forandre programsætninger til maskinkode, oven i købet lange, komplicerede programsætninger, med iffer og while, med komplicerede beregningsudtryk og så videre. Og maskin-instruktioner, er det noget for hvide mennesker? Er det et mirakel, at compileren kan finde ud af at oversætte if (a > b) duut(); til maskininstruktioner, eller kender den måske maskin-instruktionerne i forvejen? Ja - selvfølgelig kender compileren maskinen og dens instruktionssæt i forvejen!
Det er efter min erfaring et vigtigt skridt, måske det vigtigste, for forståelse af computeren, at man forstår, hvordan CPU og adressebus fungerer. En CPU kan bedst sammenlignes med en regnemaskine, som har flere små resultat-display, eller celler til at gemme kalkulationsresultater. En sådan celle kaldes et register, og CPU'er kan anvende disse direkte i deres instruktioner. Til gengæld er der begrænsninger på, hvordan man kan anvende tal (data) fra RAM modulerne. Nogle CPU typer insisterer på kun at lave aritmetik med register-indhold. Andre, som Intel-x86 er mere alsidige og derfor også mere komplicerede.
Intel 386 familien har til almindelig afbenyttelse for alle slags programmer registrene %eax, %ebx, %ecx og %edx. Desuden er der nogle ekstra registre, %esi og %edi, som er specielt gode til index-operationer, samt et base-pointer register %ebx og et stack-pointer register %esp. Desuden er der selvfølgelig en instruktions pointer %eip og mange specielle registre, bl.a. til administration af hukommelsen. De er ikke interessante i denne sammenhæng.
Et typisk lille assembler program i GNU assembler til at lægge to tal sammen med kunne skrives sådan her:
Eksempel 4-2. Assembler programmering
# dette er en kommentar .comm tal1,4,4 .comm tal2,4,4 movl tal1, %eax addl tal2, %eax # nu lægges tal2 til tal1, # resultatet ligger i %eax ret
Eksempel 4-3. Output fra GNU-C oversætter
ax@pluto:fri$cat xyzzy.c xyzzy() { return 42; } ax@pluto:fri$cc -O2 -fomit-frame-pointer -S xyzzy.c ax@pluto:fri$cat xyzzy.s .file "xyzzy.c" .version "01.01" gcc2_compiled.: .text .align 4 .globl xyzzy .type xyzzy,@function xyzzy: movl $42,%eax # <<=== OBS! HER ER OVERSÆTTELSEN!!! ret .Lfe1: .size xyzzy,.Lfe1-xyzzy .ident "GCC: (GNU) 2.95.2 19991024 (release)" ax@pluto:fri$
Den linje, som interesserer os mest, er movl $42,%eax . Det er oversættelsen af return 42 . movl betyder move long, altså flyt en integer, som er lang. På intel x86 kaldes 32 bit integers for long. Andre assembler sprog ville kalde det for en load operation. $42 betyder en konstant med værdien 42 (Dollar = værdi). %eax er en snedig måde at betegne 386 multi purpose registrene, procent tegnet gør, at dette symbol ikke kan være en variabel, så programmøren kan altså godt have en variabel eax i programmet, uden at den støder sammen med %eax.
Når jeg i en funktion skriver return 42; -- så sker der åbenbart det, at værdien, som skal returneres, lægges i det CPU-register, som er det almindeligst anvendte (og - tjek Intel manualer - også det hurtigste). Når computerprogrammet vender tilbage til de instruktioner, som kaldte vores funktion, så har den altså resultatet i %eax. I gamle dage kaldte man %eax for kalkulator registeret. I dag kan flere registre bruges som kalkulatorregistre.
Ellers er det meste af ovenstående output er fileheader og functions type-erklæringer, som jo blot kan genereres som en ramme, hvori man indsætter funktionsnavnet.
Eksempel 4-4. uC oversættelse
ax@pluto:fri$uC -A xyzzy.c ax@pluto:fri$cat xyzzy.y86 #* * * * uCC Small-c Compiler v3.01, Feb. 2001 * * * * #Linux version 0.9 beta; 32 bit 80386 code, Serial#0018 # .text .align 4 #xyzzy() .globl xyzzy .type xyzzy,@function xyzzy: pushl %ebp movl %esp,%ebp #{ # return 42; movl $42,%eax # <<=== OBS! HER ER OVERSÆTTELSEN!!! movl %ebp,%esp popl %ebp ret #} .extern # const strings: .section .rodata .LC0: # end of constant strings .ident "uC 0.9e. 2001-06-02" ax@pluto:fri$
I foregående gcc oversættelse var der færre instruktioner. Det skyldes, at vi anvendte en option -fomit-frame-pointer, som betyder, at compileren (om muligt) ikke skal udspy instruktionerne, som saver base-pointer registeret %ebx.
En compiler oversætter de enkelte statements til symbolsk assembler, det vil sige maskin instruktioner i tekst form. Oversætterens output er en fil med symbolske maskin-instruktioner, kaldet assembler source.
Man behøver ikke at kunne så forfærdelig meget assembler for at få noget ud af dette afsnit. De nødvendigste ting bliver forklaret undervejs.
Måske det bedste ved uC er, at der er masser af opgaver, som man kan gå i gang med. Man kan pynte lidt hist og her på hjælpetekster, banner tekster osv. Man kan også lave ganske små ændringer, som gør den nemmere at bruge. Men man kan også forbedre den væsentligt på kodekvaliteten ved at tilføje nyttige funktioner i kodegeneratoren.
Når man ser, hvordan et program bliver "nedbrudt" under oversættelsen, så kan man få den helt store aha-oplevelse. P.J. Plauger har på et tidspunkt skrevet, at han for at lære et nyt programmeringssprog skrev en (lille) compiler til det pågældende sprog. Det er derfor, at dette eksempel er taget med.
I dette afsnit præsenteres en lille C compiler, som man selv kan skrive - eller skrive videre på, nemlig Small-C, som jeg i denne version har kaldt Micro-C, eller uC.
Small-C compileren er legendarisk. I microcomputerens barndom skrev Ron Cain en artikel (eller en artikelserie?) om en lille C compiler, som kunne kompilere sig selv, og som faktisk var/er et nyttigt sub-set af C sproget. Small-C var skrevet til Intel 8080 CPUen, en 8/16 bit CPU og det udbredte styresystem CP/M (Control Program for Microcomputers) fra Digital Research inc.
Den oprindelige source til Small-C har jeg aldrig kunnet finde. Der findes imidlertid mange varianter. En af de bedste er James E. Hendrix's Small-C 2.2, men den er på den anden side også mere kompliceret. En anden version for MS-DOS hed Caprock System PC eller CPC, og det er den, som jeg har arbejdet videre på. Den vigtigste ændring er, at den kører 32 bit under linux og at den i øvrigt benytter samme call-sequence som GNU-C.
Kildetekst og nogle primitive make filer m.v. finder man i et gzippet tar arkiv i eksempel-kataloget, uC09e-3.tgz hedder det pr. 2. juni 2001.
Eksempel på udpakning og installation:
[root@linus /root]# mkdir -p /hjem/src/compiler/ucc [root@linus /root]# cd /hjem/src/compiler/ucc [root@linus ucc]# tar xzvf /tmp/uC09e-3.tgz # OBS! Nyeste version kan hedde noget andet [root@linus ucc]# make [root@linus ucc]# make install
Hvis man kører make install, vil programmerne lave et symbolsk link fra /usr/local/uC til det sted, hvor man installerer fra. Derfor skal man ikke flytte installations-dir. Man kan let selv lave om på disse ting. Hvis man i forvejen har et directory /usr/local/uC vil man blive bedt om at fjerne det manuelt, så installationen er altså ikke destruktiv.
Leder man på nettet kan man sagtens finde source til andre C compilere, og som bekendt er GNU C "fri software", der distribueres med kildetekst og dokumentation, så den kan man jo også begynde at læse på.
Inden jeg valgte at det skulle være uC, som skulle med som eksempel i denne bog, havde jeg Dennis Ritchies oprindelige "pre-struct" C, LCC, cc68 og cc386 i kikkerten, før end jeg valgte denne. Den er lille og kunne nemt tilpasses til GNU/Linux miljøet. Og -- indrømmet -- jeg kendte den godt i forvejen!
Den nuværende version nummerering indeholder to oplysninger. Linux-porteringen (32 bit versionen) er version 0.9, og den centrale del, parseren, har jeg ladet hedde version 3.01 fordi den jo er baseret på tidligere versioner.
Uddrag fra uCannoncering - filen:
Revision: Version 09 (næsten poleret ...) pr. 6-apr-2001.
Parser-delen er version 3.01
Med tilføjelse af options for extended stackframe og for saving %ebx. (brug -h for at se options).
Assembler output oversættes af GNU "as" og linkes med ld via en gcc kommando.
Den kan bootstrappes på en RedHat 5.2, 6.0 og RedHat 7.0 (benyt --bx option til kompilering af main, se Changelog.dk); jeg formoder, at der også er andre distributioner, som lader sig anvende.
Koden er "acceptabelt ineffektiv", idet den performer ca 1/3 langsommere end gcc genereret kode. Det er egentlig ret forbløffende, idet compileren er meget simpel og har nogle indlysende skavanker, når der skal anvendes array indexering og pointere. Forklaringen er, at de simplere instruktioner, der anvendes, er hurtigere end de komplicerede instruktioner til adressering, som gcc kan generere.
uC er instruktiv i 2 henseender:
1. Dels viser den hvordan man laver en minimal C - compiler med en SUBSET af C, som alligevel er så kompatibelt med (old-style) C at den kan kompileres med en "stor" C compiler
2. Den kan oversætte sig selv.
Hønen og ægget! Hvad nu, hvis man ikke lige har en C compiler ved hånden. Kan man så få denne compiler til at fungere? Ja, det kan man. Den er lille nok til, at den kan hånd-oversættes.
EN SPECIFIKATION AF uC ----------------------------------------------------- Preprocessor direktiver: ----------------------------------------------------- #include <stdio.h> /* leder i /usr/local/uC/include */ #include "fil.h" /* current dir */ #define YXI 1 /* ikke parameter-macroer */ #ifdef /* Betinget compilering */ #ifndef #else #endif #asm /* for hånd - optimering! */ #endasm ----------------------------------------------------- Datatyper: ---------------------------------------------------- int x; char w; int array[n] char arr[n]; int *ip; char *cp; eller char s[]; extern int y; &function(); ----------------------------------------------------- Operatorer: ----------------------------------------------------- Assignment: = ++ -- Aritmetik: + - * / % Bit: ~ ^ | & +shift: << >> Logiske: INGEN (sic) Dereference * Address & Pointer aritmetik er tilladt (er unsigned) Struct klares som char[n] med #define offsets ----------------------------------------------------- Flow ----------------------------------------------------- if (x) {} else {} while(x) { break; continue; } return x; ----------------------------------------------------- Modularitet ----------------------------------------------------- extern int x; /* static mangler */ /* extern f(); automatisk hvis ukendt fcn-navn optræder. */ functions returnerer en int. Altid! function type må ikke specificeres, men den er jo også redundant, da funktioner altid returnere en int. prototyper er forbudt! Hu! separat kompilering og linkning med gnu as og ld. ----------------------------------------------------- Slut på specifikation af uC -----------------------------------------------------
Det er meningen her at give en ganske kort beskrivelse af denne compiler. En forsmag kan være den centrale funktion, som parser eksterne objekter:
Eksempel 4-5. C oversætter, parsning på øverste niveau
/* */ /* Behandling af alt input */ /* */ /* På dette niveau er kun statiske erklæringer */ /* defines, includes, og function */ /* definitions legale */ /* Input kaldes fra (a)match */ parse() { while (eof == 0) { if (amatch("extern", 6)) { cextern = 1; if (amatch("char", 4)) { declglb(cchar); /* declare global */ ns(); } else if (amatch("int", 3)) { declglb(cint); ns(); } else { declglb(cint); ns(); } cextern = 0; } else if (amatch("char", 4)) { declglb(cchar); ns(); } else if (amatch("int", 3)) { /* cannot handle function type! */ declglb(cint); ns(); } else if (match("#asm")) doasm(); else if (match("#include")) doinclude(); else if (match("#define")) addmac(); else newfunc(); blanks(); /* preprocess, force eof if pending */ } }
Mere i næste version af "Friheden til at programmere i C" ...