| Linux - Friheden til at vælge grafisk brugergrænseflade: Version 1.2.20050118 - 2020-12-31 | ||
|---|---|---|
| forrige | næste | |
Hvis du kommer fra Windows verdenen, er du vant til at der kun findes én grafisk grænseflade, som definerer f.eks. hvordan vinduer ser ud, hvordan knapper ser ud, hvor forskellige "dimser" som f.eks. knapper til at lukke for et vindue sidder henne osv. Under Linux findes der flere muligheder (hvilket næsten altid er tilfældet og en af de ting der tiltaler de fleste Linux-brugere). En grundlæggende forståelse af de forskellige dele er en fordel, fordi det giver dig mulighed for at vælge hvordan dit system skal hænge sammen, se ud og opføre sig, så det passer dig.
Man kan vælge at installere sit system uden grafisk grænseflade overhovedet. Det vil man f.eks. ofte vælge at gøre når man anvender Linux som en server, idet man alligevel administrerer serveren over netværket. Men for en skrivebordsinstallation vil man opleve at der bliver installeret et system kaldet "X" som er den grafiske komponent langt de fleste Unix- og Linux-systemer anvender.
X-systemet anvendes kun til at give adgang til den grafikhardware (altså skærmkort) der findes i maskinen. Denne adgang er som udgangspunkt uafhængig af maskinens hardware som sådan. Fordelen ved det er blandt andet at man kan køre grafiske programmer over netværk – for mange en ligegyldig ting, men for andre en utrolig fordel.
Udover X skal man anvende det man kalder en "vindueshåndterer" (eng.: Window Manager). Det er et stykke software der, som navnet antyder, har til formål at styre vinduerne på din skærm. Herunder ting som hvordan de ser ud, hvordan de skal dukke op på din skærm, hvordan du kan ændre størrelse på dem, osv. Vindueshåndteringsprogrammer du vil støde på kan være f.eks. "twm", "fvwm", "kwm", "sawfish", "Enlightenment", "windowmaker", mv.
I tilgift til en vindueshåndterer (ofte beskrevet som i stedet for, men teknisk er det i tilgift til) kan man have noget man kalder et "skrivebordsmiljø". (Eng.: Desktop Environment). Grænsen mellem et skrivebordsmiljø og en vindueshåndterer kan diskuteres, men to du ihvertfald vil møde er "KDE" og "Gnome". Et skrivebordsmiljø håndterer ting som et aktivt skrivebord, det vil sige ting som drag and drop, og generelt vil nogen applikationer være skrevet til dette specifikke miljø – hvilket dog ikke forhindrer én i at bruge programmer der er skrevet til et bestemt miljø under et andet miljø. Men hvis man ønsker at ens applikationer skal ligne hinanden så meget som muligt, bør man typisk forsøge at holde sig til applikationer fra ét skrivebordsmiljø.
Ovenstående lyder nok voldsomt kompliceret hvis du kommer fra et Windows-miljø (eller noget der minder om det). Men, i praksis er det ikke så vanskeligt. Til at starte med vil de fleste nok vælge hvad deres installation har valgt for dem. Så, hvis du har valgt at installere Red Hat, vil du nok opleve at dit skrivebordsmiljø er Gnome, har du valgt Mandrake er det KDE, osv.