Linux - Friheden til at vælge grafisk brugergrænseflade: Version 1.2.20050118 - 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 3. Rene WM'er | næste |
Waimea er en forholdsvis ny windowmanager, der stiler efter at være den mest effektive. Derfor har udviklerne valgt at gøre den ekstremt fleksibel. De påstår på hjemmesiden at man kan få Waimea til at opføre sig som enhver anden windowmanager.
Der er vist endnu ingen distributioner der kommer med en waimea-pakke, så man må hente kildeteksten fra Waimeas hjemmeside og oversætte den. Proceduren for det er den sædvandlige ./configure && make && sudo make install . Det oversatte program bliver som standard lagt i /usr/local/bin.
På hjemmesiden kan man også finde kildeteksten til en lille pager kaldet wampager. Der er ikke noget configure-script til den, så hvis du ikke vil have den i /usr/local/bin , er du nødt til at rette i (den meget lille) Makefile . Installationen er derefter blot make && sudo make install .
Der er tale om den mest primitive pager jeg nogensinde har set, den viser kun hvilken del af det virtuelle skrivebord der er synligt, men ikke hvor dine vinduer er.
Som standard følger fokus musen med mindre den bevæger sig ud af alle vinduer (eng. "sloppy focus"). Dette er ikke kombineret med at vinduerne automatisk hæves, det er to måder at gøre på, enten kan man klikke med venstre museknap i vinduets titellinje eller man kan trykke Alt ned og klikke med venstre museknap et vilkårligt sted i vinduet. Alt+tab skifter vindue (og på den måde bliver det nye vindue hævet).
Man kan få en menu frem ved et tryk på højre museknap på skrivebordet, eller med Ctrl+Esc. Hvis man trykker midterste museknap ned et sted på skrivebordet kan man trække hele skrivebordet rundt.
Kort fortalt: Et helvede.
Prisen for de ekstreme opsætningsmuligheder er uoverskuelighed. Hvordan windowmanageren opfører sig er overladt til et "action"-system
I standard-action-filen /usr/local/share/waimea/actions/action kan jeg lige overskue hvordan fokus er sat til at følge musen, men jeg kunne ikke regne ud hvordan jeg ændrede det. Det eneste jeg opnåede var en opsætning hvor jeg ikke kunne ændre fokus på andre måder end med Alt+Tab. Heldigvis er der i kataloget /usr/local/share/waimea/actions flere action-filer, hvoraf en hedder action.click-to-focus . Så man kan få click-to-focus ved at kopiere /usr/local/share/waimea/config til .waimearc og så ændre linjen
screen0.actionFile: /usr/local/share/waimea/actions/actiontil
screen0.actionFile: /usr/local/share/waimea/actions/action.click-to.focus
Hos Socialist Software kan man finde programmet waiconfig.
Waiconfig er nået til version 0.0.3, så det er endnu ikke den store funktionalitet man får.
Style-, menu- og action-filer skal man lave i hånden med sin favoriteditor, men waiconfig kan bruges til at vælge mellem dem.
Og af uransagelige årsager er der en import-linje i starten:
import pygtk ; pygtk.require('2.0')
En pythonkyndig påstår at det er en linje der ikke bruges i scriptet, så den kan trygt udkommenteres, hvilket på Red Hat 8 også er nødvendigt for at waiconfig overhovedet kan starte.
Installationsbeskrivelsen angiver fint hvordan man kan ændre hvor waiconfig skal installeres. Men desværre slår ændringerne ikke igennem. Og samtidig kan installationen ikke finde ud af hvor waimea er installeret.
Jeg ville installere under /usr/local , men den insisterede på at finde sine oplysninger under /usr/share fremfor under /usr/local/share . Waiconfig er dog et python-script, så det er ganske let at lokalisere og rette dens søgesti. Jeg rettede til /usr/local/share/waiconfig/ i datadir -definitionen samt /usr/local/share/waimea i linjerne der definerer stylesDir og actionsDir .
Efter min mening er standardopsætningen af waimea ikke alene underlig men også ubrugelig, og opsætningssystemet er for komplekst til at jeg kan få den til at opføre sig som jeg ønsker det.