Linux – Friheden til at programmere: Version 2.5.20050330 – 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 5. Programmørens værktøjskasse | næste |
Til GNU C/C++ findes en tekst-baseret debugger (gdb) som virker fint sammen med oversætteren. Hvis alle filer er oversat med flaget -ggdb, kan man kalde debuggeren ved at skrive gdb filnavn hvor filnavn er navnet på den kørbare fil.
Man kan vise (display) enkelte variabler eller strukturer. Du kan sætte "breakpoints" og meget andet, men det hele er tekstbaseret. Programmet gdb kan med fordel kaldes fra editoren Emacs ved at skrive Meta-x gdb (Meta=Alt). Så fås en delt skærm med debugger og kildetekst der kører sammen. Du kan i et terminalvindue skrive man gdb for at få muligheder for debuggeren. Når et program skal debugges så er det en meget god idé at oversætte det uden optimering, dvs. fjern -O2 ved oversættelse.
Ønsker du at anvende en grafisk debugger, kan du med fordel installere ddd (Data-Display-Debugger) som giver en fuldt professionel grafisk brugerflade til fejlfinding i C-, C++-, Perl-, Python-, Java- og Fortran-kildetekst. Specielt lækkert er at man nemt kan følge indholdet af strukturer, tabeller og simple variabler. DDD kan hentes fra http://www.cs.tu-bs.de/softech/ddd.