Det specielle ved Linux som udviklingsplatform kan lettest sammenfattes som følgende tre punkter:
Der er et stort udvalg af programmeringssprog, så det er muligt at vælge det rigtige sprog til opgaven.
Der er en stor samling værktøjer der kan sættes sammen efter smag og behov.
Programmer skrevet på/til Linux kan typisk uden videre køre på alle Unix-systemer.
Bogens første del forklarer en lang række forskellige sprogs fordele og ulemper. Bogens anden og tredje del er kurser i programmering. Og bogens fjerde del omhandler de mange værktøjer der findes til at lette programmørers arbejde i Linux. Dertil kommer et appendiks med installationsvejledninger for de i bogen omtalte programmer.
Hvor der ikke er angivet andet, går vi ud fra at du bruger zsh som kommandofortolker. Typisk vil det ikke være forskelligt fra bash eller ksh, mens tcsh er væsentligt anderledes.