Kontor-funktionen er blevet det store "mantra" de sidste par år. Microsoft Office er blevet en de-facto standard, og mange tror at det er den eneste kontor-pakke man kan anvende. Open Source-løsninger er godt på vej og for langt de fleste brugeres behov fuldt tilstrækkelige. Et af de bedste bud er OpenOffice.org (det hedder programmet), som sin rod i StarOffice fra Sun.
Valget i denne bog er koncentreret om OpenOffice.org installeret på en Linux-maskine med KDE som den grafiske desktop. Bogen vil på en ret kortfattet vis beskrive de vigtigste kontor-funktioner i OpenOffice.org (tekstbehandling, regneark og præsentation) samt de dele af KDE, som man kan have glæde af i dagligdagen (e-post og web-adgang).
I Appendiks A er beskrevet hvordan man sætter de enkelte programmer op, men bogen er tiltænkt brugere, som ikke behøver at sætte sig ind i dette.
Der er en del flere muligheder for at klare kontorfunktioner end det som præsenteres i denne bog. Friheden til at vælge findes - og denne bog er alene tiltænkt som "en mulig løsning". For dem som gerne vil se på alternativer henvises til de andre bøger i serien.
Desuden er der henvisninger til andre relavente værker og vejledninger fortrinvis på dansk.
Bogen er en del af en serie, som kan findes på http://www.linuxbog.dk/
Linux – Friheden til at vælge installation – Om at installere Linux.
Linux – Friheden til at lære Unix – Om hvordan man bruger Linux' (og Unix') kommandolinjeværktøjer.
Linux – Friheden til at vælge grafisk brugergrænseflade – Om alle de grafiske brugergrænseflader, der findes til Linux.
Linux – Friheden til at vælge programmer – Om de programmer du kan få til Linux.
Linux – Friheden til systemadministration – Om at administre sit eget linuxsystem.
Linux – Friheden til at programmere – Programmering på Linux
Linux – Friheden til at programmere i C – Om at programmere i sproget "C".
Linux – Friheden til at programmere i Java – Om at programmere i sproget "Java".
Linux – Friheden til sikkerhed på internettet – Om at sikre dit Linuxsystem mod indbrud fra internettet.
Linux – Friheden til egen webserver – Om at sætte en webserver med databaser, CGI-programmer og andet godt op.
Linux – Friheden til at skrive dokumentation – Om at skrive dokumentation (og andet) i SGML/DocBook, LaTeX eller andre formater.
Linux – Friheden til at vælge kontorprogrammer – Kontorfunktioner på et Linux/KDE/OpenOffice.org-system.
Linux – Friheden til at vælge IT-løsning – Om muligheder, fordele og ulemper ved at bruge Linux i sin IT-løsning.
Linux – Friheden til at vælge OpenOffice.org – Om at bruge OpenOffice.org, både på Linux og på andre styresystemer.
Linux – Friheden til at vælge digital signatur – Digital signatur på Linux.