| Linux - Friheden til at vælge it-løsning: Version 0.7-20040605 - 2020-12-31 | ||
|---|---|---|
| forrige | Kapitel 2. It-strategi | næste |
I forrige afsnit behandlede jeg serversiden ved et platformsskift, mens emnet for dette kapitel vil være klientsiden. Som nævnt i kapitel 1 findes der flere forskellige alternative distributioner til Linux, men hvis jeg skal komme med et forslag til valg af distribution, må valget falde på enten Red Hat eller Suse, da de, efter min mening, har den bedste løsning, hvis anvendelsen er erhvervsorienteret. De har begge glimrende standardvalgte installationsprocedurer, og hele processen gennemføres gennem et grafisk interface. Om valget falder på den ene eller anden distribution, vil jeg lade være helt op til dig selv at afgøre, blot kan nævnes, at Red Hat er en amerikansk distribution, mens Suse bliver udviklet i Tyskland, men for begge distributioners vedkommende gælder, at der findes en særlig version til erhvervsbrug, og begge distributioner har også et omfattende supportprogram til erhvervslivet. Find mere her:
Et ufravigelig regel må dog være, at du skal ikke vælge en distribution, du ikke kan få kvalificeret support til
En anden fremgangsmåde kunne være, at vælge en leverandør der tilbyder prækonfigurerede maskiner og support til Linux. Af disse findes i dag følgende producenter:
Inden man begynder at udskifte skrivebordssystemet, er det nødvendigt, at man danner sig et overblik over, hvilke programmer man anvender under Windows i dag, og om der eventuelt findes alternativer til Linux i dag. Alternativer kan i denne sammenhæng være identiske programmer skrevet til begge platforme - f.eks. findes Netscape både til Windows og Linux, eller om der skulle findes substituerende programmer - f.eks. kan Adobes Acrobat Reader erstattes med StarOffice 6.0 (giver mulighed for at gemme i pdf-format).
Første trin er at opstille et applikationsskema, der giver et overblik over hvilken type programmer firmaet benytter i dag, og hvad den tilsvarende applikation hedder i Windows. Jeg vil her give et eksempel på standardskemaet, som naturligvis skal tilpasses den konkrete situation. Der vil uden tvivl være en del programmer, der ikke er standard, men disse programmer foreslår jeg, at man opstiller i et separat skema, da disse programmer uden tvivl bør have en nærmere analyse, og samtidig behøver de måske ikke at være standard på alle arbejdsstationer.
Tabel 2-4. Applikationsskema
| Type af applikation | Windowsapplikation |
|---|---|
| Office pakke | Office 97/2000 |
| Internetbrowser | Internet Explorer |
| Sikkerhed | Zone Alarm og et antivirusprogram (Norton, McAfee etc.) |
| Publicering | Adobe Acrobat og et cd-brænderprogram (Easy CD Creator, Nero Burning Rom etc.) |
| Grafik | Billedbehandlingsprogram (Adobe Photoshop, Microsoft Picture Publisher) |
| Utilities | pakkeprogram - Winzip, e-post - Outlook/Outlook Express, audiovisuel funktionalitet - Realplayer/Windows Media Player |
Det næste valg man skal træffe vedrører den grafiske brugergrænseflade. I Windows giver det sig selv, mens der til Linux findes utallige. Her er det vist på plads hurtigt at forklare forskellen mellem de to alternativer, og for at kunne det, skal vi gå nogen år tilbage, faktisk helt tilbage til den tid hvor Dos stadig var en del af computeren, og hvor man efter opstart af Dos skulle starte Windows op - kunne dog automatiseres. I dag er det sådan, at man ikke har dette valg mere, men springer opstarten af Dos op, og går direkte til Windows. Under Linux er det som i gamle dage i windowsverdenen, men forskellen er blot den, at man i Linux-verdenen kan vælge mellem utallige grafiske brugergrænseflader - nogen mere veludviklede end andre. I dag er situationen den, at når man snakker grafisk brugergrænseflade, findes der to store spillere på markedet med hver deres bud på en grafisk tilgang til Linux. Groft sagt kan de faktisk opdeles i en udgave, der har Apples grafiske grænseflade som reference - Gnome, og en udgave der har windows grafiske grænseflade som reference - KDE. Da Windows er den mest benyttede grafiske grænseflade i Danmark, vil jeg anbefale, at man vælger KDE som grafisk brugergrænseflade.
Hardware kompatibiliteten under Linux er dog ikke lige så stor, som det er tilfældet under Windows, men er computeren mindre end tre år gammel, skulle det næppe give nogen problemer. Se disse link for en detaljeret gennemgang