Kapitel 8. Programmer til Linux
Det findes masser af programmer til Linux. Du kan finde links i Afsnit 10.4 til en masse af dem. Nogle programmer kommer i rpm-format, andre i deb-format, og nogle i tar.gz-format. Formatet kan ses som slutningen af filnavnet på det man kan hente. Det er desværre lidt rodet. I dette kapitel ser vi nærmere på håndtering af de enkelte filformater. Langt de fleste af de ting der omtales i dette kapitel foregår ved at starte et terminal-vindue op. (I KDE tastes alt-F2 og man skriver xterm)
8.1. Intro til RPM
RPM-pakker, dvs. filer du kan hente med filnavn som slutter på .rpm, passer typisk enten til Red Hat, SuSE, eller Mandrake Linux. Det er ofte sådan at der mangler noget hvis man prøver at installere pakker fra SuSE på Red Hat eller Mandrake og omvendt. Heldigvis skriver hjemmesiderne oftest til hvilken distribution, de enkelte pakker passer.
RPM står for Red Hat Package Manager og det er formatet der anbefales (af Linux Standard Base) for færdig-oversatte programmer til Linux. Det er programmer, der direkte kan installeres og sidenhen afinstalleres eller opgraderes.
En RPM-pakke findes oversat til en eller flere processor-arkitekturer. Formatet er typisk som følger: NAVN-VERSION-PAKKETAG.PROCESSOR.rpm, hvor NAVN er navnet på programmet eller program-pakken, f.eks. "mplayer". Versionen indikerer typisk hvor langt man er i udviklingen, hvor 1.0 indikerer stabilt, og væsentligt under 0.5 er meget tidligt i udviklingen. PAKKETAG kan forekomme, hvis den der har lavet RPM-pakken vil vise at han eller hun har lavet den typisk ved at sætte PAKKETAG til ens egne initialer. PROCESSOR er "i386" for alle Intel-kompatible 32-bit maskiner. Har man en Alpha-maskine sætter man PROCESSOR til "alpha". Et eksempel på navn for en RPM-pakke er "mplayer-0.90pre5-fr1.i386.rpm".
En RPM-pakke er oversat ud fra en "source"-pakke, der indeholder kildeteksten samt en specifikation af hvordan man oversætter programmet. Det er i specifikationen der desværre stadig er lidt forskelle mellem de forskellige Linux-distributioner. En "source"-pakke kan således ikke installeres direkte, men kan bruges til at oversætte programmets kildetekst på egen maskine og derefter installere programmet. Et eksempel på en "source"-pakke er "mplayer-0.90pre5-fr1.src.rpm" - bemærk at processor-arkitektur ikke er en del af "source"-pakkens navn.
Den ultra-korte guide til RPM (se mere i bogen "Linux - Friheden til systemadministration") er følgende:
-
rpm -ivh PROGRAM.rpm: installerer PROGRAM-rpm-pakken.
-
rpm -Uvh PROGRAM.rpm: opgraderer PROGRAM-rpm-pakken.
-
rpm -e PROGRAM: afinstallerer PROGRAM-rpm-pakken. Bemærk at man ikke skal have .rpm på her.
RPM-programmet kan både arbejde med program-pakker, der allerede er hentet fra nettet, eller som angives ved en URL - enten ftp eller http-adressse.
Til Mandrake Linux kan installation af programmer med fordel udføres med urpmi program, hvor urpmi selv vil hente
8.1.1. Apt4rpm
Den brasilianske linux-distribution Conectiva har stået bag udviklingen af en variant af Debians Advanced Package Tool, som kan håndtere rpm-pakker istedet for Debians deb-pakker, så kombinationen af en bredbåndsforbindelse til internettet og apt's meget fleksible installations- og opdateringsrutiner ikke længere er begrænset til distributioner med deb-pakkesystemet.
Projektet kaldes apt4rpm og dets aktivitet kan følges på Sourceforge
Conectiva er ikke udbredt i Danmark (efteråret 2002). Projektet er alligevel interessant, fordi apt4rpm kan bruges til SuSE's distributioner fra 7.3 og frem.
Der er en vejledning i opsætning af apt4rpm sammen med SuSE på SuSE's primære mirror (Gesellschaft fuer Wissenschaftliche Datenverarbeitung Goettingen) på adressen linux01.gwdg.de/apt4rpm/.
Med bredbåndsforbindelse og så elegant en opgraderingsmulighed, som apt giver, er det fristende helt at lade være med at købe nye udgaver af distributionerne. Hvor skal der så komme penge fra til den nyudvikling, som bliver lavet af de ansatte hos distributionsselskaberne?