Der findes en og kun en type Linux-kerne - men forskellige Linux-distributioner (i skrivende stund findes der mindst 136 forskellige): Alphanet, Alzza Linux, Apokalypse, Armed Linux, Bad Penguin Linux, Bastille Linux, Best Linux, Bifrost, Black Cat Linux, Black Lab Linux, Blue Cat Linux, BluePoint Linux, Boston University, BYLD, CAEN Linux, Cafe Linux, Caldera OpenLinux, Chinese Linux Extension, Complete Linux, Conectiva Linux, Coollinux, Coyote Linux, Dappix, Debian GNU/Linux, deepLinux, Definite Linux, DemoLinux, DLite, DLX, DragonLinux, easyLinux, Elfstone Linux, Empire Linux, Eridani, e-smith, ESware Linux, ET-Linux, Eurielec Linux, eXecutive Linux, floppyfw, Floppix, Gentoo, Gentus, Green Frog Linux, HA Linux, hal91, Halloween Linux, Hard Hat Linux, HispaFuentes, Immunix, Independence, innominate Bootable, Business Card, ix86 Linux, Jailbait, Jurix, Kaiwal Linux, Kha0s Linux, KNOPPIX, Kondara MNU/Linux, KRUD, KSI-Linux, Laetos, LASER5, LEM, LibraNet, Lindows, Linpus Linux, Linuxcare Bootable, Linux Cyrillic Edition, Linux MLD, LinuxFromScratch, LinuxOne OS, LinuxPPC, LinuxPPP, Linux Pro Plus, Linux Router Project, Linux-SIS, LNX System, LOAF, LoopLinux, LSD, Lunar Penguin, Lute Linux, Mandrake, Mastodon, MaxOS, MicroLinux, MkLinux, muLinux, nmrcOS, NoMad Linux, Nuclinux, One Disk Linux, OpenClassroom, OS2000, Peanut Linux, PeeWee Linux, Phat Linux, PingOO Linux, PKlinux(mini), Plamo Linux, PLD, Pocket Frog, Progeny Debian, Project Ballantain, PROSA, QuadLinux, Red Escolar, Red Linux, Red Flag, Red Hat, Rock Linux, Royal Linux, RunOnCD, ShareTheNet, Skygate, Slackware, Small Linux, Spiro, spyLinux, Stampede, Stataboware, Storm Linux, SuSE, Think Blue Linux, TINY, Tom Linux, Tomsrtbt, Trinux, Trustix, TurboLinux, TimeSys Linux/RT, uClinux, VA-enhanced Red Hat, VectorLinux, Vine Linux, White Dwarf Linux, WholeLinux, WinLinux 2000, Xdenu, XTeamLinux, Yellow Dog Linux, ZipSlack, ZipSpeak.
Det kan godt virke forvirrende i begyndelsen, at du skal vælge. Fælles for alle distributionerne er, at de kører med den samme stabile og fleksible Linux-kerne, som egentlig er det, der hedder Linux. Kernen er den centrale del af systemet, som håndterer processer, adgang til disk og meget andet. Forskellene mellem de forskellige distributioner består i, at det er forskellige firmaer/organisationer, der står for udgivelsen. De vælger hvilke programmer der skal følge med og lægger det på en cd-rom.
En af forskellene er installationsprogrammet og sværhedsgraden af dette. En anden forskel er opsætningsværktøjerne og måden, man lettest installerer nye programmer på. Normalt kan de samme programmer dog køre på alle Linux-distributioner.
De mest kendte distributioner er:
Linux Mandrake (http://www.mandrake.com/): Spændende alternativ til Red Hat. Distributionen startede som en bedre Red Hat, men sidenhen har Mandrake kommet med nye glimrende værktøjer, de selv har udviklet hos Mandrake. Desuden er det den distribution, som i øjeblikket har den bedste understøttelse af dansk.
SuSE Linux (http://www.suse.com): God for begyndere, mange skærmkort understøttet. Udgives af tysk firma, men kan køre med dansk eller engelsk sprog. KDE og Gnome er med. Man skal købe deres cd-rom'er - de kan ikke som sådan hentes fra internettet.
Red Hat Linux (http://www.redhat.com/): God til servere, meget udbredt. Gnome og KDE er med.
Debian GNU/Linux (http://www.debian.org): Engelsk. Noget sværere at installere, men til gengæld er Debian i den ægte frie softwares ånd. Den udgives af en organisation og ikke et firma, og der er ikke kommercielle interesser involveret. Vil man have en god vejledning i Debian GNU/Linux så er det bedst at start på http://www.debianguiden.dk.
Skal du sammenligne de forskellige distributioner, så er http://www.distrowatch.com/ gode steder at se hvad der er og ikke er med de forskellige distributioner.
En mulighed er at køre Linux fra en cd-rom, hvor man end ikke installerer Linux. For førstegangsbrugeren er dette en oplagt nem måde at komme i gang på. Der findes flere muligheder - en af de bedste er KNOPPIX. En oversigtsartikel kan findes på denne URL, mens en egentlig vejledning kan findes på denne URL. Find KNOPPIX på dansk på http://tyge.sslug.dk/knoppix/.
Det kræver typisk at man har hentet tre Linux-cd-rom'er fra internettet for at komme i gang. Enten kan man hente fra de enkelte firmaers hjemmesider eller fra ftp://ftp.sunsite.dk, eller fra http://www.linuxiso.org.
Du kan i Danmark købe SuSE fra http://www.suse.dk, Red Hat fra f.eks. http://www.liga.dk, eller du kan bestille en cd-rom billigt fra LinuXperten http://www.linuxperten.dk/bestil_cd.php3. LinuXperten har Corel Linux, Debian, Linux Mandrake, Red Hat, Slackware og SuSE.
En venlig sjæl i København driver Linuxpusher.dk. Her kan du købe en stribe forskellige distributioner på cd-rom. Prisen er 20 kr. pr. skive plus 10 kr. for porto uanset størrelsen på bestillingen. Samme sted kan man i øvrigt købe Linux' maskot Tux som nuttet tøjdyr. http://linuxpusher.dk/.