2.5. Epilog

Har du brug for at se flere SGML eksempler, så se f.eks. www.linuxbog.dk/linuxbog/friheden. Tilsvarende er der en del eksempler i /usr/lib/sgml/stylesheets/nwalsh-modular/doc.

Har du brug for hjælp til Docbook, så er der en god diskussionsgruppe at finde på docbook-tools-discuss@sourceware.cygnus.com. Man tilmelder sig via at skrive til docbook-tools-discuss-subscribe@sourceware.cygnus.com.

2.5.1. Editorer med support for SGML syntax highlighting

2.5.1.1. Emacs med nxml

Der er nogen, som har haft stor gavn af en xml syntax support pakke til GNU emacs. Pakken hedder nxml, er skrevet af James Clark og alene dette navn kan få Linux Groff og Jade brugere til at spidse øren, idet James Clark har skrevet de to programmer. Pakken kan hentes på James Clark's site og er under stadig udvikling.

Det er lettest at gå til nxml hvis man kender Emacs i forvejen - Emacs ligner ikke rigtigt nogen anden editor. Så er nxml til gengæld ret enkelt at bruge da kernefunktionaliteten ligger i blot tre kommandoer som til gengæld gør et stort arbejde for en. On-the-fly validering er bestemt også en rar ting.

Valideringsskemaer ligger i mappen nxml-mode-yyyymmdd/schema som RELAX NG skemaer i kompakt notation, .rnc filer. Som default kommer nxml med skemaer for docbook, xhtml, xsl og RELAX NG(xml notation). nxml bestemmer hvilket skema der skal anvendes på baggrund af rodelementet i ens dokument. Hvis rodelementet er 'article' eller 'book' anvendes docbook. Filen schema.xml i schema-mappen bestemmer hvordan skemaer og rodelementer hænger sammen.

Hvis man starter på et nyt docbook-dokument, må man give kommandoen C-c C-a (svarer til Ctrl-C Ctrl-A i normal notation) efter at have skrevet rodelementet - ellers har man blot den generiske xml-funktionalitet (Using vacuous schema).

Hjælpen findes ved at give kommandoen C-h m som giver en oversigt over nxml's kommandoer (hvis man er i nxml-mode) eller C-h i som giver adgang til Emacs' info system. Her finder man også dokumentation på nxml-mode (hvis info-oversigten er lang, brug C-s nxml). For selve installationen som ikke er ret kompliceret, kig i Readme.

2.5.1.2. gvim

Gvim har de samme faciliteter som Emacs, og flere til endda. Der er mange typer completion af XML syntaxen. Syntax for SGML er installeret fra starten (VIM havde SGML syntax for 6 år siden allerede, men det anbefales at bruge gvim 6.1 eller nyere.)

Brug kommandoen :help completion for at få mere at vide om faciliteter for hjælp under editering, og brug kommandoen :help syntax for at få en forklaring af selve syntax systemet.