16.3. Installation

Der er to forskellige versioner af NetBSD man kan vælge at installere. Den seneste formelle udgivelse, som i skrivende stund er version 1.6.1, eller -current som er udviklingsversionen. Det frarådes at bruge -current på produktionsmaskiner.

Man kan enten hente ISO-filer og installere fra, eller man kan installere via FTP. I så fald skal man blot hente boot1.fs boot2.fs fra ftp://ftp.dk.netbsd.org/pub/NetBSD/NetBSD-1.6.1/i386/installation/floppy/, og skrive dem på disketter (f.eks. med dd).

Installationsprogrammet er tekstbaseret og har et menusystem der er ret nemt at bruge. Det første man skal vælge er 'Install NetBSD to hard disk'.

Når man skal installere en BSD-variant kan det være rart at vide at de kalder enhederne noget andet end Linux. NetBSD kaldte således mine IDE-diske (hda og hdd under Linux) for wd0 og wd1. Ligeledes blev mine netkort kaldt rtk0 og rtk1 (men heldigvis nummeret i samme rækkefølge som Linux gør det).

Første egentlige skridt er at partitionere harddisken. NetBSD skal som de andre BSD-varianter bruge en primær partition (i DOS/Linux-terminologi), som den så kalder en slice, og opretter det den kalder partitioner deri (ved hjælp af en 'disklabel')

Hvis du installerer NetBSD på en maskine hvor der er andre styresystemer, vil installationsprogrammet undervejs i partitioneringen spørge om det skal installere en 'bootselector'. NetBSD's 'bootselector' kunne boote DOS og Windows (og naturligvis NetBSD) men ikke Linux. I stedet kan LiLo nemt sættes op til at boote NetBSD, det fungerer præcis som når den skal boote DOS/Windows.

Til oprettelse af NetBSD's partioner (i 'slicen') får du mulighed for at vælge

• Standard

• Standard with X

• Custom

• Use existing

Selvom man vælger en af standarderne, bliver man stadig præsenteret for en oversigt over hvad der vil blive gjort.

Når partitioner og filsystemer er oprettet, får man et spørgsmål man som Linux-bruger næppe er vandt til, nemlig om man vil bruge normale eller serielle bootblokke. Det drejer sig om hvorvidt man vil bruge skærm+tastatur som konsol (normale bootblokke) eller om man har en seriel konsol på den første serielle port og vil bruge den til installationen. Dem der ikke vil bruge normale bootblokke vil vide det!

Efter en oplysning om at man nu er kommet til anden del af installationsproceduren, bliver man spurgt om man vil installere alle dens 'distribution filesets'. Det kan man roligt vælge at gøre uden at frygte at den installerer alt muligt.

Hvis man vil installere via netværk (FTP eller NFS) kommer man herefter til netværkskonfiguartionen. Her har man mulighed for at bruge DHCP eller konfigurere det manuelt. Derudover får man endnu et spørgsmål, man som Linux-bruger næppe er forvænt med, nemlig om der skal foretages autoopsætning af IPv6, der er næppe mange der på nuværende tidspunkt ville få noget fornufigt ud af at vælge det. Hvis man har valgt at installere via FTP, bliver man også spurgt om hvilken FTP-server man vil benytte. Som standard foreslår den ftp.netbsd.org, hvilket det for danskere kan anbefales at ændre til ftp.dk.netbsd.org (En række andre landekoder kan benyttes tilsvarende).

Herefter vil installationsprogrammet arbejde i et stykke tid. Når det har hentet og udpakket alting, får du stillet nogle få væsentlige spørgsmål, før du kommer tilbage til samme skærmbillede som installationen startede med. Denne gang kan det anbefales at vælge at genstarte maskinen.

Når du genstarter vil du se NetBSD starte op, men eftersom X endnu ikke er konfigureret får du kun en almindelig konsol op.

Det du har nu er et meget råt system. Der er ikke installeret meget mere end højst nødvendigt (der er dog en vi til de stakler der ikke kan klare sig med ed). Standardkommandofortolkeren er csh (nej, ikke tcsh).

Der er heller ikke andre brugere end root.

Du kan få dansk tastatur ved at gå ind i /etc/wscons.conf og rette linien

#encoding sv

til

encoding dk

Til opsætning af X er der xf86config. Et rent tekstbaseret værktøj, som vækker masser af gode minder. Det eneste der ikke var som under Linux var min ps/2-mus. Programmet fortalte mig dog at det rigtige valg var 'wsmouse protocol' og /dev/wsmouse0 som port.