Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 5. Mandrake | næste |
Ligesom Red Hat er Mandrake baseret på et pakke-system der hedder RPM (Red Hat Package Management). Selve pakke-systemet er ikke specielt godt til at styre afhængigheder og kan virke en smule bøvlet. Derfor har Mandrake lavet sin egen lille overbygning til RPM der hedder urpmi. Dette program minder om apt-get til Debian. Man angiver sine installations-medier således:
[julemanden@greenland /]$ urpmi.addmedia cdrom1 http://klid.dk/sw/mandrake/9.2/Mandrake/RPMS with ../../Mandrake/base/hdlist.cz
Et nyt program (f.eks. Evolution) installeres således:
[julemanden@greenland /]$ urpmi evolution
Der findes også et pænt grafisk program til urpmi (der hedder gurpmi) som er en hel del lettere at bruge hvis man ikke er så skrap i en konsol.
På http://plf.zarb.org/~nanardon kan du let finde urpmi medier og få den rigtige kommando for at indsætte disse i din urpmi-opsætning. Udover de sædvanlige mirrors med installations-pakkerne og "contrib" (som er programmer der ikke er med i den officielle udgave) kan man finde et arkiv der hedder plf (Penguin Liberation Front). Typisk kan disse pakker ikke komme med i den officielle udgave, da de er under en anden licens end GPL. Der findes også et Texstars arkiv samt et JPackage-arkiv der består af Java-pakker til Linux.