Linux - Friheden til at vælge distribution: Version 1.0.20041004 - 2020-12-31 | ||
---|---|---|
forrige | Kapitel 2. Debian | næste |
Den sværeste hurdle at komme over var installationen. Men når først den er overstået, er Debian et rigtigt lækkert system at bruge. Og det er værd at bemærke at i mange tilfælde er det kun nødvendigt at installere Debian netop én gang, da installationen uden nogen særlig arbejdsindsats kan holdes opdateret i al evighed udfra den variant – stable, testing eller unstable – man har valgt.
Man kan sågar opgradere fra stable til testing til unstable, hvis man har lyst. Det er blot et spørgsmål om at køre kommandoen apt-get dist-upgrade efter at man har rettet i hvor "apt-get" skal hente pakkerne henne.
Det er ikke en distribution jeg vil anbefale til begyndere p.g.a. den svære installation. Desuden skal man vente rigtig længe på nye programmer hvis man holder sig til Stable-grenen. Og at lege med programmer fra de andre udviklingsgrene af Debian, kan man let ende i noget rod hvis man ikke har tjek på distributionen.
Skulle du få lyst til at lege med Debian, er der masser af hjælp at hente på DebianGuiden.
Jeg er blevet så positivt overrasket over Debian, at jeg vil give min maskine en distribution i julegave :-)