11.6. Playstation emulering

Hvis du gerne vil spille dine yndlings playstation spil i Linux, kan det sagtens lade sig gøre. Der findes tre gode Playstation emulatorer: PCSX, FPSe og ePSXe. Da Playstation emulering er lidt tungt at køre bør man have minimum en Pentium 2 maskine med et hardware acceleret grafikkort som for eksempel TNT 2 eller lignende. Fælles for de tre emulatorer er at de benytter sig af et såkaldt "plugin system". ePSXe og PCSX bruger det samme system og FPSe benytter sig af sit eget. Med disse plugins kan man for eksempel vælge at bruge en software renderer eller bruge sit nye grafikkort ved hjælp af en MesaGL plugin.

Figur 11-10. Wipeout spillet under Playstation emulator på Linux

Der findes en guide til ePSXe på http://hjem.get2net.dk/familien_sabroe/linux.html. Emulatorerne kan hentes fra http://www.ngemu.com, hvor man har lavet pakker med selve emulatoren og de bedste plugins. BIOS'en er dog ikke inkluderet da SONY har copyrighten på den.