Det er i dag blevet meget almindeligt, også for privatbrugere, at koble flere computere sammen i et netværk. For at computerne kan "tale" sammen kræves en standard for hvorledes kommunikationen skal foregå. En sådan standard kaldes en protokol.
En protokol består basalt set af nogle regler som blandt andet forhindrer computerne i at "snakke i munden på hinanden". Samtidig er det defineret hvor store portioner data som skal sendes ad gangen, hvor lang tid computeren skal vente på at modparten svarer og lignende.
Gennem tiden er forskellige standarder inden for datakommunikation blevet udviklet. En dominerende teknologi, kompatibel med flertallet af computersystemer, har ikke eksisteret før internettet for alvor brød igennem i 1990'erne.
For at muliggøre kommunikation mellem vidt forskellige computersystemer er talrige standarder blevet vedtaget – og bliver løbende vedtaget. Kommunikation over internettet er bygget op om protokollen "TCP/IP", Transmission Control Protocol/Internet Protocol. Linux har i modsætning til andre styresystemer altid indeholdt denne protokol, hvilket betyder at Linux er meget overlegen når det gælder internet-kommunikation.
TCP/IP har rødder helt tilbage til slutningen af 1960'erne, hvor den amerikanske militær-organisation DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency) startede et forskningsprojekt. Målet var at udvikle en teknologi til sikker datakommunikation, som ikke var afhængig af en central enhed, og kunne fungere selvom en stor del af netværket var destrueret af fjender. Samtidig skulle teknologien kunne fungere på vidt forskellige computersystemer og styresystemer. Teknologien kom til at hedde ARPANET.
ARPANET ekspanderede kraftigt, og delte sig i flere uafhængige men forbundne netværk. Inden længe havde ARPANET bredt sig til mange amerikanske universiteter og senere ud over USA's grænser, det blev herefter til det som vi i dag kalder "internettet".
For at få det hele til at snakke sammen, eksisterer forskellige organisationer, som hver har deres ansvarsområde. Disse består af frivillige teknikere/ingeniører, som tager stilling til forskellige forslag og diskuterer fremtiden for internettet. Debatten er meget åben; før en standard bliver vedtaget, kommer den ud til "internet-befolkningen" hvor enhver har mulighed for at kommentere. Herefter vil forslaget blive vedtaget og gjort til en endelig standard som de individuelle firmaer kan implementere i deres systemer.
Internettets historie er der skrevet mange bøger om, stort set hver bog har sin egen version af historien. Der er ikke altid enighed om hvornår hvilken begivenhed indtraf, eller hvem der stod bag. Men rent faktisk er det kun filosofien, som datidens "internet" har til fælles med nutidens internet.
Fordi du nu bruger Linux, kommer du til at have fingrene lidt længere nede i netværksmaskineriet end med andre styresystemer. Derfor er du nødt til at lære lidt mere om, hvordan det hele er skruet sammen, i stedet for bare at skrive en stribe magiske tal i nogle dialogbokse.
Du kan i mange tilfælde teste tingene på din egen maskine uden at være forbundet til et eksternt netværk, og dermed undgår du at genere andre. Vær frem for alt ikke bange for at lege med tingene – du kan kun blive klogere af det!
Kommunikation på internettet foregår ved at hver enkelt computer tilkoblet internettet, har et unikt nummer, kaldet en IP-adresse. IP-adresser ses i det daglige som decimaltal, eksempelvis: 195.249.116.158.
Men rent faktisk behandler computere dem ikke i 10-talssystemet, men derimod i det binære talsystem. Det binære talsystem består af bit. Dem skal der bruges 32 af for at have en IP-adresse. Hver bit kan enten have værdien 1 eller 0, på hardwareniveau behandles 1 som forbindelse mellem 2 kredsløb og 0 som ikke forbindelse.
I decimaltal er en IP-adresse delt ind i 4 felter adskilt af punktum. For at sammenligne binær og decimal skal den binære version derfor også opdeles i 4 felter; vi deler derfor de 32 bit med de 4 felter, og kan derved udlede at hvert felt skal bestå af 8 bit.
I binært talformat vil det første felt i ovenstående IP-adresse (195) hedde: 11000011. Følgende metode benyttes for at omregne feltet til decimaltal:
Tabel 6-1. Omregn binær til decimal
| Bit-nr: (talt bagfra) | Repræsenteret værdi: | Bit-værdi: |
|---|---|---|
| 1 | 1 | 1 |
| 2 | 2 | 1 |
| 3 | 4 | 0 |
| 4 | 8 | 0 |
| 5 | 16 | 0 |
| 6 | 32 | 0 |
| 7 | 64 | 1 |
| 8 | 128 | 1 |
Hvis bitværdien er 1 betyder det blot at den repræsenterede værdi skal medregnes, hvis den er 0, skal den springes over, det giver følgende regnestykke: 1+2+64+128 = 195.
Dette regnestykke bruges for hvert af de 4 felter, og man kan på den måde omregne en IP-adresse fra binær til decimal. Hvert felt kan således antage en værdi mellem 0 og 255 (begge inklusive).
Har du brug for at regne om mellem binært, decimalt og hexadecimalt, så har KDE er god lommeregner, kcalc, som gør dette nemt.