| Linux – Friheden til systemadministration: Version 2.8.20060113 – 2021-01-07 | ||
|---|---|---|
| forrige | Kapitel 2. Systemadministration | næste |
En vigtig del af systemadministration er sikkerhedskopiering, så man i tilfælde af nedbrud, harddiskcrash, brand eller andre uheld kan fortsætte uden større tab af data.
Sikring af ens data kan ske på flere måder, hvilket selvfølgelig er afhængigt af den grad af sikkerhed man ønsker, samt mængden af data, som skal sikres.
Grundlæggende kan man dele sikkerhedskopiering op i lokal- og fjernkopiering, hvilket bestemmes af det omfang af sikring som ønskes samt de tekniske muligheder som forelægger eller investering i samme.
Lokal sikkerhedskopiering sker ved at man gemmer kopier af sine data på samme sted, som dataene er på. Her benyttes oftest disketter, bånd, brændbare cd'er eller udskiftelige harddiske som lagringsmedier.
Fjernkopiering sker ved, at man aftaler med andre, at de krypteret spejler ens data samtidig med, at man gør det samme med deres. Det kræver selvfølgelig en tro på dem, som man udveksler data med, selvom dataene er krypterede.
Fjernkopiering er blevet mere aktuel efter at højhastighedsforbindelser (ADSL mv.) er kommet ned i et prisleje, hvor også private og mindre virksomheder kan være med.
Man nøjes med at kopiere de forskelle, som er sket siden sidst, så man belaster forbindelsen mindst muligt. Hvis man ikke stoler blindt på den, som giver plads til ens sikkerhedskopi, kan man altid kryptere dataene med GnuPG eller lignende krypteringsværktøjer.
Generelt skal man gemme de data, som man ikke kan undvære, og som er umulige at fremskaffe på anden vis f.eks. via installation.
Dette kan være en af baggrundene for at dele et Linux-system op i flere partitioner, da visse værktøjer netop sikkerhedskopierer efter partitioner. De vigtigste kataloger er /home (brugerdata), /var (serverdata) og /etc (opsætningsdata), som således også bør have deres egne partitioner.
Valget af værktøj til sikkerhedskopiering er afhængigt af en lang række faktorer så som lagringsmedie, type af adgang til systemet, graden af automation og omfanget af data.
I de næste afsnit vil forskellige værktøjer kort blive gennemgået, hvor deres fordele og ulemper vil blive belyst. Listen er på ingen måde udtømmende, men kan benyttes som et meget hurtigt overblik over de muligheder, som findes til sikkerhedskopiering i et Linux-miljø.
Den mest benyttede kommando til sikkerhedskopiering er tar, som er en forkortelse for Tape ARchive. tar samler blot filer og deres data sammen i en enkelt fil, som så kan gemmes på et medie til sikkerhedskopiering f.eks. et bånd.
Hvis du vil tage en sikkerhedskopi på disketter af alle filerne i kataloget /home gøres det således:
[root@linus /root]# tar -cMf /dev/fd0H1440 /home
Hvor -cMf står for henholdsvis oprette (create), på flere medier (multiple) og viser hvilke filer (files), som indgår i sikkerhedskopieringen.
Når der ikke er mere plads på den første diskette, spørger programmet automatisk efter den næste.
Hver gang man har foretaget en sikkerhedskopiering, skal man huske at kontrollere den, så man er sikker på, at man kan genskabe dataene fra sikkerhedskopien. Det gøres således:
[root@linus /root]# tar -compare -verbose -f /dev/fd0H1440 /home /home/alle /home/alle/annoncetekst.txt ....
I stedet for de lange tilvalg kan benyttes de kortere udgaver, hvilket kan ses af man-siden for tar.
Skal man genskabe dataene igen, så er det ligetil:
[root@linus /root]# tar -extract -same-permissions -verbose -file /dev/fd0H1440 /home /home/alle /home/alle/annoncetekst.txt ....
Se mere ved hjælp af man-siden (man tar) eller i afsnittet om sikkerhedskopiering i "The Linux System Administrators' Guide": http://www.tldp.org/LDP/sag/html/.
Hvis man benytter Linux-filsystemet ext2, kan man benytte kommandoen dump til at gemme sikkerhedskopier helt eller delvist af hele filsystemet. De genskabes igen med kommandoen restore.
Som standard gemmer den kun de forskelle, som er opstået siden sidste sikkerhedskopiering, men den kan sættes til at tage en kopiering af det hele.
Første gang man gemmer (samt med betryggende mellemrum) tages en sikkerhedskopi af alle filerne i en partition. Lad os sige at /home ligger på partition /dev/hda6. Så ser det sådan ud:
[root@linus /root]# dump -u0 -f /dev/st0 /home
Genskabelsen af data sker ved, at man først genskaber filsystemet på den partition, som skal genskabes:
[root@linus /root]# mke2fs /dev/hda6 [root@linus /root]# mount /dev/hda6 /mnt [root@linus /root]# cd /mnt
Så den bliver klar til at genskabe de data, som ligger i sikkerhedskopien:
[root@linus /root]# restore rf /dev/st0
Efter genskabelsen skal /home monteres igen:
[root@linus /root]# mount /mnt/home
Se mere om dump og restore ved at bruge deres man-sider.
Hvis man gerne vil have adgang til filerne individuelt efter sikkerhedskopieringen, kan man benytte værktøjet afio, som blandt andet bliver benyttet af KBackup.
Læs mere med man afio.
KBackup en alsidig applikation til håndtering af sikkerhedskopiering bygget oven på andre værktøjer blandt andet tar og afio.
Den menubaserede grænseflade er meget intuitiv at bruge, så man nemt får sat en god rutine op for sikkerhedskopiering af de data, man selv ønsker.
Flere informationer kan findes på KBackups hjemmeside: http://kbackup.sourceforge.net
Arkeia er et meget professionelt grafisk værktøj til håndtering af sikkerhedskopiering. Det er desværre closed sourced, men gratis (også for virksomheder) at bruge til en server og to klienter.
Hent vejledningen og programmet fra deres hjemmeside: http://www.arkeia.com/ og installér det.
Ligger ens data på en Samba-server, kan man i de fleste tilfælde bruge de Microsoft Windows-værktøjer, som følger med båndstation eller anden hardware til sikkerhedskopiering. Man skal så blot huske at oprette en sti til lagringsmediet i opsætningsfilen til Samba (/etc/smb.conf).