1.6. /etc/hosts

Hosts-filen anvendes ofte på maskiner, som ikke har navneserver (eng. DNS-server eller name server) til rådighed. Man skriver en IP-adresse, det fulde netværksnavn og et eventuelt alias. Et eksempel kan være:

127.0.0.1        localhost.localdomain localhost
192.168.0.1      linus.intranet       linus
192.168.0.2      alan.intranet        alan
192.168.0.3      richard.intranet     richard
192.168.0.4      eric.intranet        eric

IP-adressen 127.0.0.1 er en speciel "loopback"-adresse, som ikke anvendes til andet end, at Linux-kernen hurtigt kan kommunikere med sig selv. De fire maskiner linus, alan, richard og eric har fået IP-adresser i 192.168.0.*, som er et lukket net – dvs. de adresser er garanteret ikke-eksisterende på internettet.

Skal du selv sætte et hjemmedomæne op, hvor maskinerne ikke skal være kendte på internettet, og du vil være sikker på at dit hjemmedomænenavn ikke er kendt på internettet, så brug f.eks. domænenavnet ".hjemme" eller som her ".intranet", så linus-maskinen bliver til "linus.intranet" – så får du aldrig overlap med en anden maskine. Skal maskinerne være kendt på internettet, så skal du ansøge om et domæne, sætte DNS op, og erstatte ".intranet" med ".MITDANSKEDOMAENE.dk", eller hvad du nu vælger.

Uden DNS (navneserver – se Afsnit 6.9) bruger systemet automatisk hosts-filen ved ssh, telnet, ftp, ping osv.